E-bike dagstur i Silkeborg omkring Juelsø med guide

Privat

E-bike dagstur i Silkeborg omkring Juelsø med guide

MG 0723
MG 0796
MG 1017
MG 0692
MG 0646
MG 0953
MG 1045
MG 0163
MG 1121
MG 1213

Silkeborg – Vores hjemmebane

Få én på opleveren i skovene omkring Silkeborg. Vi starter med en kop kaffe kl. 9.00 inden vi ved 10-tiden, trykker ON på e-biken og først kører nogle sløjfer i Nordskoven, inden vi sætter kurs mod Laven og Ry. Over middag kører vi over Himmelbjerget og videre igennem skoven tilbage mod Virklund.

På turen spiser vi frokost ved bageren i Ry - Når e-biken slukkes ved 15 tiden sørger vi for en kold sodavand eller øl. 

Niveau

Vi blander de officelle spor, grusveje og naturlige stier i en smuk sammensætning, så oplevelsen i naturen bliver unik. I kombination skal vi samtidig have prøvet e-biken til vores grænser på sporene og nå ud til, hvor kapaciteten på batteriet bliver en spændende faktor - (Alle kommer sikkert hjem med strøm på cyklen) :) 

Turen er planlagt til at blive et sted mellem 45-55 kilometer med ca. 800 højdemeter. 

For at kunne deltage på turen kræver det i forvejen, at du er vant til at køre MTB på spor, hvor du uden problemer kører det blå spor og du samtidig har lyst til at snuse til de røde spor. 
 - Ring eller skriv endelig hvis du har nogle spørgsmål hertil.

Datoer 2023

  • 27. maj (Pinsen)
  • 10. juni
  • 19. august
  • 16. september
  • 21. oktober

Speciel forespørgsel

Synes du ovenstående virker for vildt? Har du nogle specielle ønsker til turen, længde, niveau eller noget helt andet, så send os endelig en mail på martin@ebikesilkeborg.dk eller ring til Martin på +4530251542
Husk at dén som har den bedste tur, har vundet! :) Vi laver ture for alle uanset niveau og antal. Send os blot en forespørgsel. 

Hvad er inkluderet?

  • Guide på turen
  • Lån af Trek Rail e-bike
  • Kaffe inden turen
  • Sandwich og sodavand til frokost
  • Drikkevarer fra køleskabet

Turprogram

KL. 09.00

Vi mødes til en kop kaffe og opsætning af cyklerne (Ved booking skal i angive højde og vægt)

KL. 9.30 - 10.00

MTB turen er på 45-50km i området – Nordskoven, Ry, Himmelbjerget og Sønderskoven

KL. 12.30-13.00

Frokost ved bageren i Ry.

KL. 15.00-15.30

Vi kommer retur til Virklund efter 45-55 km til en øl eller sodavand.

Lokaler

Vi har et super lækkert lokale i Virklund midt i DK's bedste MTB terræn. Det er indrettet med moderne værksted, for at holde vores cykler kørende, samt super fede faciliteter til dig som gæst. Vi har smidt et 85″ fjernsyn op som kan bruges til møder, borde/bænke til 60-70 personer, stor kaffemaskine samt køleskabe fyldt med kolde øl og sodavand.

Der er fri parkering ved bygningen.

Ansvar og forsikring

Alle ture og aktiviteter med Ebike Silkeborg er på eget ansvar. 

Tilkøb af cykelforsikring
Almindelige brugsridser, punkteringer mv. koster naturligvis ikke noget. 
Hvis dæmperne bliver ridset, noget knækker eller bliver bøjet så det skal skiftes, så bliver kunden stillet til ansvar overfor skaderne, der overstiger 3.000kr
 - Der bliver som udgangspunkt ikke nogen kontrakt da forretningen er bygget på tillid.

Hvis I ødelægger en cykel så dækker vi 3000kr, der typisk svarer til helt normale uheld på cyklen. Hvis skaden bliver dyre end 3000kr så skal dit eget forsikringsselskab dække differencen.

Denne forsikring koster 100kr pr. dag pr. cykel. 

Ring gerne, hvis I brænder inde med spørgsmål. 

Ebike Silkeborg kan ikke stilles til ansvar for ulykker og/eller skader. Vi anbefaler, at du tjekker din egen forsikring før turen. 

Skal jeg skræddersy en tur?

Jeg hedder Martin og min yndlingskage er den største - Send mig en forespørgsel, hvis du har nogle spørgsmål eller ønsker at booke noget specielt

+45 30 25 15 42
Martin Nørris
Martin Nørris

Fra

1195KR

Inkl e-bike og frokost

Book nu

Ønsker du et skræddersyet tilbud?

+45 30 25 15 42

Altid lækre E-bikes fra Trek

Vi har cykler i alle størrelser – og vi har mange af dem. Vi kan lave arrangementer for grupper på helt op til 70 personer.

Model

Rail 9 og Rail 9.8

Vejl. udsalgspris

60-73.000KR